Dansk delikatesse deler vandene – ”alt tyder på, at det står helt, helt galt til”

Stenbiderrogn er en populær spise på denne tid af året.

Men det er også en mangelvare. I hvert fald når det kommer til den, der fanges i Danmark.

Derfor bør man som forbruger stoppe med at købe danskfanget stenbiderrogn, indtil bestanden er på fode igen, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Der er meget, meget få stenbidere. Så det eneste ansvarlige er at lade være med at fiske dem og lade være med at spise dem, siger direktør Lars Midtiby til TV 2.

Men efter den seneste tids fokus i medierne på stenbiderrognen, sætter danske fiskehandlere nu foden ned.

Man kan roligt købe stenbiderrogn i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheforeningen Danmarks Fiskehandlere.

For der er stort set ingen dansk stenbiderrogn i forretningerne, lyder det fra formand Klaus Anker Jensen. I stedet sælger fiskehandlerne stenbiderrogn fra Island, hvor bestanden klarer sig bedre på grund af flere års regulering.

- Der er ikke ret mange danskere, der ved, at 90 procent af det rogn, som vi står og sælger, det er faktisk islandsk. Og det sælger vi med rigtig god samvittighed, siger han til TV 2.

Markant fald i fangsten

Fangsten af stenbider i danske farvande har de senere år været markant faldende.

Det fik i efteråret 2023 DTU Aqua til at konkludere, at den danske stenbider sandsynligvis vil havne i kategorien "kritisk truet" hos Den Internationale Sammenslutning for Naturbevarelse, IUCN. Det skrev DTU Aqua i et notat til Fødevarestyrelsen ifølge Politiken.

Seniorforsker ved DTU Aqua Morten Vinther opfordrede på det tidspunkt til reguleringer. I en senere artikel i Politiken fra marts i år siger han, at fiskeriet af stenbider helt bør stoppes.

- Man bør ikke fiske på en bestand, hvor landinger og sandsynligvis bestand er gået så meget tilbage, siger han til Politiken.

Sidste år var landingen af stenbider den laveste nogensinde, og i år ser den foreløbigt ud til at blive endnu lavere, skriver avisen.

Det bekymrer Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er så dramatisk og så pludseligt et fald, at vi siger; så må man stoppe helt og få tingene undersøgt grundigt. Men alt tyder på, at det står helt, helt galt til med den danske stenbider, siger direktør Lars Midtiby til TV 2.

Spis islandsk med god samvittighed

Dorte Bekkevold, der er seniorforsker ved DTU Aqua, har blandt andet arbejdet med genetisk analyse af stenbider.

Derfor ved hun, at stenbidere vandrer meget.

En fisk, der bliver fanget ud for den danske kattegatkyst, kan for eksempel sagtens have svømmet rundt om Island. Men de har et hjeminstinkt. Det vil sige, at de ligesom laks vender hjem for at gyde der, hvor de selv blev gydt.

- Så der er noget, der hedder danske stenbidere. Det betyder jo også, at det er vigtigt, at vi passer på de stenbidere, som vi har til at gyde i de danske farvande, siger hun til TV 2.

Det meste af den rogn, der bliver solgt i Danmark, kommer dog fra Island, påpeger også hun. Og her ser tallene anderledes ud, end de gør i Danmark.

- Bestandene svinger frem og tilbage, men de bliver stadigvæk fisket, hvad man ville kalde bæredygtigt ud fra de målinger, som islændingene selv laver. Så du får mig ikke til at sige, at det ikke er bæredygtigt at spise islandsk stenbiderrogn. For det er der ikke noget i tallene, der tyder på, siger hun.

Forskere mangler data på bestanden

Dorte Bekkevold bakker altså de danske fiskehandlere op, når de siger, at man sagtens kan købe islandsk rogn med god samvittighed.

- Der er i hvert fald ikke noget i tallene, der tyder på, at der er noget moralsk fordækt ved at spise den islandske stenbiderrogn, siger hun.

Seniorforskeren vil dog ikke pege fingre ad dem, der foretrækker at købe dansk stenbiderrogn, så længe de danske fiskere følger reglerne.

Siden årsskiftet har der været reguleringer, så erhvervsfiskere skal have tilladelse til fiskeri efter stenbider. Der er også indført kvoter.

Reelt ved forskerne dog meget lidt om bestanden af stenbider. For i modsætning til blandt andet torsk og sild har man i Danmark ikke et fast indsamlingsprogram til at vurdere bestanden af stenbider.

- Det potentielle problem er, at vi generelt har dårlige tal for, hvordan det går. Det er primært tal for landingerne, som fortæller os, om det går op eller ned. Så forventer vi, at der er en eller anden sammenhæng med, hvor mange der er derude, forklarer Dorte Bekkevold.

Forening fraråder også islandsk rogn

Hos Danmarks Naturfredningsforening anerkender man, at der ikke findes noget godt datagrundlag for den danske stenbider. Men det ændrer ikke på anbefalingen.

- Alt tyder på, at bestanden er i en meget dårlig forfatning, og det bør man både som forbruger og som fisker tage bestik af, siger Lars Midtiby.

Ifølge ham er den islandske stenbiderrogn et bedre alternativ end den danske rogn, fordi bestanden har det bedre.

Men han peger samtidig på negative effekter, især bifangster af havfugle. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening heller ikke anbefale islandsk rogn.

- Hvis man ønsker at træffe et bæredygtigt valg. Så er hverken de danske eller islandske stenbiderrogn en god spise til frokostbordet, desværre, siger Lars Midtiby.

Hos Danmarks Fiskehandlere støtter man reguleringer af fangsten, og man vil heller ikke modsætte sig et forbud mod fangst i Danmark.

Men det er en politisk opgave, lyder det fra formanden.

Han er træt af, at fiskere og fiskehandlere bliver gjort til syndebukke. Og han er træt af det, han kalder en "skræmmekampagne" mod stenbiderrogn.

- Man skal spise den med god samvittighed, det kan jeg stå inde for. Det er ikke sikkert, det er den danske stenbiderrogn, som vi finder. Men så har vi alternativer som er den islandske, siger Klaus Anker Jensen.