Byråd danner fælles front: Presser på for løsning, der tidligere blev skrottet

Onsdag blev en 55-årig kvinde kørt ihjel ved Nr. Snede. En 34-årig mandlig beboer på Kærshovedgård er sigtet og varetægtsfængslet for at have kørt hende ihjel, mens han var påvirket af narko.

Sagen har fået diskussionen om udrejsecentret ved Bording til at blusse op igen.

- Centret har aldrig fungeret. Det kommer aldrig til at fungere.

- Det her center er et problem. Den måde, det fungerer på, er et problem. Den måde, man har sammensat beboerne på, er et problem, siger Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V).

Og hans byrådskollegaer er tilsyneladende enige. For selvom de seks partier i Ikast-Brandes byråd generelt rummer vidt forskellige holdninger, kan de alle blive enige om én ting: De vil have mindst ét udrejsecenter mere i Danmark, så problemerne på Udrejsecenter Kærshovedgård kan blive mindre.

Narko, våben og dødskørsel

Foruden den nylige sag om dødskørsel har Kærshovedgård har været plaget af sager om våbenbesiddelse, radikalisering og narko. 

På centret bor både udvisningsdømte kriminelle og almindelige asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning om at blive i Danmark. Den sammenblanding duer ikke, mener lokalpolitikerne.

De vil derfor have selvstændige centre til henholdsvis udvisningsdømte og afviste asylansøgere.

- Uanset partitilhørsforhold må vi være enige nu. Vi kan ikke bare lade det køre videre, siger Bruno Ostenfeldt Jensen fra Nye Borgerlige.

Tidligere forsøg mislykkedes

TV MIDTVEST har talt med alle seks partier i byrådet. De bakker op om den holdning. Men det har tidligere vist sig mere end almindelig svært at få stablet et andet udrejsecenter på benene.

Flere placeringer har været diskuteret. For tre år siden var den tidligere socialdemokratiske regering klar til at lægge et udrejsecenter på Langeland.

Dengang var den lokale modstand på Langeland så stor, at projektet aldrig blev til noget.

Og i 2022 smuldrede de borgerlige partiers enighed om, at man kunne lave et center på Lindholm.

Nu er den socialdemokratiske regering skiftet ud med en midterregering, hvor også Moderaterne og Venstre er med. 

Det tænder et håb i Ikast-Brande Kommunes socialdemokratiske viceborgmester, Kasper Pauli Pedersen.

- De sagde jo selv, det skulle være en handlingsregering, så mon ikke det var nu, de skulle kigge på det og få det løst én gang for alle.

- Det har tidligere låst situationen, at hvis den ene fløj har sagt ét, har den anden fløj kunnet modsætte sig, siger Kasper Pauli Pedersen.

Folketingspolitiker: Et forsøg værd

Kasper Pauli Pedersens partikollega Karin Gaardsted sidder nu i Folketinget for regeringspartiet Socialdemokratiet. 

Og hun kan godt forstå, Ikast-Brandes politikere ønsker et udrejsecenter mere et andet sted i Danmark. 

- Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men jeg synes, det er værd at få undersøgt. Jeg kan godt forstå den lokale bekymring, siger Karin Gaardsted, der sidder i Folketingets retsudvalg.

Hun understreger dog, at hun ikke kan love alverden. 

Venstres politiske ordfører og ordfører for udlændige og integration, Torsten Schack Pedersen, er da heller ikke klar med et løfte om endnu et udrejsecenter:

- Jeg tager konstruktivt imod ethvert forslag, der kan øge trygheden i lokalområdet. Jeg ser frem til at se, hvad kommunen konkret foreslår, og så vil jeg drøfte sagen med udlændingeministeren, skriver han lørdag til TV MIDTVEST.

Høtyve eller et åbent brev?

I Ikast-Brande er de da også godt klar over, at historikken ikke er med dem. Derfor skal der nu laves noget larm. 

Mandag skal partierne på et byrådsmøde blive enige om, hvordan de vil råbe op.

Venstre-borgmester Ib Lauritsen lægger i første omgang op til, man kan prøve med et åbent brev.

Andre politikere tror, der skal lidt mere til.

- Al den her snak. Så må vi selv handle. Vi kan stå sammen om at køre over til Christiansborg og vise, hvor alvorligt det her er for kommunen og Kærshovedgård. Vi er klar til at gribe høtyvene, siger Rune Lyager fra Fælleslisten.

Konservatives Annette Mosegaard nævner ikke noget om høtyve. Men hun mener også, det bliver nødvendigt at troppe fysisk op på Christiansborg, for eksempel for at tale for Retsudvalget.