Politi måtte evakuere borgere efter gasudslip

Billede fra Nørre Snede, hvor både politiet og Brand & Redning var på stedet.
Billede fra Nørre Snede, hvor både politiet og Brand & Redning var på stedet.
Foto: Presse-fotos.dk

Midt- og Vestjyllands Politi måtte fredag evakuere beboerne i flere huse i Nørre Snede efter et brud på en gasledning i området. Gasudslippet skete på Fællesvej i Nørre Snede.

Gasudslippet er stoppet, og beboerne er nu hjemme igen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST kort før klokken 20 fredag aften.

Det var en privatperson, der ved et uheld kom til at kappe en gasledning over i forbindelse med noget gravearbejde i sin have.

- Der kommer rigtigt meget gas op. Vi kan tydeligt høre, at det hvæser og bobler, fortalte indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning Midtvest, da TV MIDTVEST talte med ham tidligere fredag.

En overgang var politiet meget opmærksomme på vindretningen.

Men et par timer efter udslippet var faren endegyldigt drevet over. Gasselskabet har løst det umiddelbare problem, fortæller indsatslederen.

- De har gravet ned et andet sted, tæt på det sted, hvor ledningen er revet over, og så har de sat en klemme på, så gassen er stoppet med at sive ud, fortæller Henrik Dam Sørensen.

De beboere, der tidligere fredag blev evakueret fra deres huse, er nu hjemme igen.

- Så snart det lykkedes at få stoppet gassen, kunne folk få lov at tage hjem, siger indsatsleder Henrik Dam Sørensen.


Her kan du genlæse vores liveblog om hændelsen:

10. maj kl. 19:48

Beboerne er hjemme igen

De beboere, der tidligere fredag blev evakueret fra deres huse i Nørre Snede, er nu hjemme igen.

- Så snart det lykkedes at få stoppet gassen, kunne folk få lov at tage hjem, siger indsatsleder Henrik Dam Sørensen.

10. maj kl. 19:47

Gasudslippet er stoppet

Der er nu sat en stopper for den gas, der siden klokken cirka 17.20 er strømmet ud på en adresse i Nørre Snede.

Gasselskabet har løst det umiddelbare problem, fortæller indsatslederen fra Brand & Redning Midtvest.

- De har gravet ned et andet sted, tæt på det sted, hvor ledningen er revet over, og så har de sat en klemme på, så gassen er stoppet med at sive ud, fortæller Henrik Dam Sørensen.

10. maj kl. 19:29

Opmærksomme på vindretningen

- Vi er meget opmærksomme på vindretningen, påpeger vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

10. maj kl. 19:22

Tvivler på yderligere evakuering

Midt- og Vestjyllands Politi har evakueret beboerne i tre-fire huse tæt på gasudslippet på Fællesvej.

- Vi vurderer umiddelbart ikke, at flere skal evakueres, siger vagtchef Andreas Andersen fra politiet.

10. maj kl. 19:20

Kommer vand i hullet

- Nu har vi kommet vand i, så på den måde har vi nedsat fareområdet betydeligt, siger indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning Midtvest om det hul, der er gravet, hvor den overrevne gasledning befinder sig.

10. maj kl. 19:14

Fællesvej i Nørre Snede

Gasudslippet er sket på Fællesvej i Nørre Snede.

wrapper-gasudslip
Foto: Datawrapper
10. maj kl. 19:04

- Det hvæser og bobler

Anmeldelsen kom klokken 17.22. I forbindelse med noget udgravningsarbejde er en privatperson kommet til at rive en gasledning over, fortæller både politiet og Brand & Redning Midtvest til TV MIDTVEST.

- Det er en privatperson, der har været ved at grave ved sit hus, og man har så ramt et gaskabel, fortæller indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning Midtvest, som er på stedet.

- Der kommer rigtigt meget gas op. Vi kan tydeligt høre, at det hvæser og bobler, fortæller han.

Udslippet er sket på Fællesvej i Nørre Snede.

10. maj kl. 19:03

Borgere i flere huse evakueret.

Midt- og Vestjyllands Politi har evakueret beboerne i flere huse i Nørre Snede..

10. maj kl. 19:02

Melding om gasudslip

Klokken 17.23 fik Brand & Redning Midtvest en førstemelding om et gasudslip i Nørre Snede.